Privat

Erhverv

Tidlig juleferie

Mandag den 23. december lukker vi telefonerne kl. 12:00. Har du en skade, kan du anmelde den her på siden.
Anmeld skaden på Min Side

Du kan komme ind på flere måder, end du tror

Engang var Lærerstandens Brandforsikring kun for lærere. Det var dengang. I dag er vi til for rigtig mange, selvom vi ikke er for alle. 

Foruden lærere og andre undervisere, pædagoger og præster, forsikrer vi også alle jer med en lang videregående uddannelse. Både nyuddannede og dig, der blev færdig for mange år siden. Du kan også blive medlem, hvis du er gift eller bor sammen med et medlem, hvis du er studerende inden for udvalgte fagområder – eller hvis én af dine forældre er medlem, og du er under 31, når du melder dig ind. Lad os hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer i fornuftigt selskab hos os.

Ring til os på 88 63 24 91 eller spørg vores chatbot i nederste højre hjørne om, hvordan du bliver en del af fællesskabet. 

Vil du se filmen med vores nye venner?

Det er altid en god idé at have både hjertet og hjernen med sig – og passe så godt på sig selv og sine ting, som man kan. Vi er stolte af vores 302.142 fornuftige medlemmer. For det er alle jer, der gør Lærerstandens Brandforsikring til det helt rigtige sted at være forsikret.

Ring og få et tilbud på din nye forsikring

Bliv ringet op og få et tilbud

Bliv medlem i Lærerstandens Brandforsikring

Lærere og andre undervisere

Du kan blive medlem hos os, hvis du er uddannet lærer eller har undervisning eller andet arbejde på en uddannelsesinstitution* som dit hovederhverv.

* Det skal være en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution. Vi anser derfor ikke kursusvirksomheder og lignende som uddannelsesinstitutioner.

Akademikere

Du kan blive medlem hos os, hvis du er kandidat eller bachelor fra en lang videregående uddannelse, eller hvis du arbejder som gymnasielærer.

Pædagogik

Du er medlemsberettiget, hvis du er pædagog, har pædagogisk uddannelse eller andet arbejde på en dag-, special- eller døgninstitution eller skolefritidsordning mv. som dit hovederhverv.

Har du en professionsbachelor inden for en anden linje på det pædagogiske område, kan du også blive medlem.

Studerende

Du kan blive medlem og købe en særlig fordelagtig studiepakke hos os, hvis du er SU-berettiget og er:

  • I gang med en uddannelse til lærer
  • I gang med en uddannelse til pædagog
  • I gang med en uddannelse til professionsbachelor inden for det pædagogiske område
  • I gang med en akademisk uddannelse
Barn af medlem

Du kan blive medlem og købe vores forsikringer, hvis enten din mor, far eller begge har mindst en forsikring hos os i dag. Du skal bare oprette forsikringen, inden du fylder 31 år.

Du kan købe alle vores forsikringer bortset fra vores studieforsikring, som du kun kan købe, hvis du selv har en faglig tilknytning til enten Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring eller Runa Forsikring.

Ansatte hos samarbejdspartnere

Vi tilbyder medlemskab til ansatte hos flere af de organisationer, vi samarbejder med.

Kontakt os for at høre nærmere.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg fortsætte som medlem, hvis jeg får et nyt job?

Selv om du skifter job, kan du stadig forblive medlem i Lærerstandens Brandforsikring.

Er du tidligere blevet medlem og har købt forsikringer i kraft af din uddannelse eller dit job, vil du fortsat kunne købe forsikringer hos os. Det samme gælder, hvis du er nyuddannet og ikke får job efter endt studie.

Min søn/datter flytter hjemmefra. Kan han/hun købe sine nye forsikringer hos jer?

Vi kan godt forsikre dine børn, så længe de køber forsikringen, inden de fylder 31 år, og du har en aktiv police hos os.

Læs om mulighederne for medlemskab til børn.

Min samlever vil gerne rykke sine forsikringer til jer. Er det muligt?

Vi vil meget gerne tilbyde forsikringer til din samlever. Kontakt os, så skal vi sørge for at finde den bedst mulige løsning til jer.