Alle børn har brug for en stabil skolegang med gode og engagerede lærere, men også andre voksne, som kan være en støttende hånd, et lyttende øre og en trøstende skulder. Det er en Skoleven. Dem er der i dag flere hundrede af rundt om i danske skoleklasser. De kommer fra Skolens Venner, som siden 2013 har arbejdet med at bruge frivillige til at skabe trivsel i skoleklasser landet over.
Ildsjæle der gør en forskel
Det er et arbejde, som er vokset organisk og drevet af ildsjæle i forskellige kommuner, som har taget det på sig at drive ideen om skolevenner i klasser i deres lokalsamfund. Konceptet har vist sig stærkt og levedygtigt, men som mange andre mindre organisationer mangler Skolens Venner ressourcer og midler til at udvikle organisationen og ikke mindst skabe en bæredygtig økonomi.
Som medlem i Lærerstandens Brandforsikring er du med til at støtte Skolens Venner. Det er du, fordi du som medlem hos os også er medlem i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring. LB Foreningen har valgt at bevillige 2,5 mio. kr. til Skolens Venner, så de over de næste 3 år kan udvikle organisationen med et stærkere organisatorisk fundament og en økonomisk bæredygtighed, så organisationen kan vokse og arbejdet med at skabe trivsel i grundskolen kan styrkes yderligere.Hvis du gerne vil være skoleven eller høre mere om hvad skolevenner kan, så se mere på Skolens venner - støtte til trivsel, læring og fællesskaber.
Bevillingen er på 2,5 mio. kr. løber til og med 2026.