Privat

Erhverv

Påskeferie

Vi holder påskelukket fra torsdag d. 17. april til og med mandag d. 21. april 2025. Har du en skade, kan du anmelde den her på siden.
Anmeld skaden på Min Side

Dine forsikringer fortsætter, selvom vores samarbejde med DM stopper til nytår

Fra årsskiftet stopper vores samarbejde med fagforeningen DM. Som DM-medlem kan du selvfølgelig beholde alle dine forsikringer hos os, og du behøver ikke at gøre noget for det. Vi glæder os til et nyt år sammen med dig og vores 420.000 øvrige medlemmer.

Publiceret 5. december 2023

Samme forsikringer, også i det nye år
Måske har du hørt, at vi fra den 1. januar 2024 stopper vores samarbejde med fagforeningen DM? Det er rigtigt – men det har ingen betydning for dine forsikringer hos os. 

Din pris og dine vilkår ændrer sig ikke som følge af, at vores samarbejde med DM stopper. Du behøver altså ikke spekulere over, om der sker ændringer. Du er fortsat et meget værdsat medlem af vores forsikringsfællesskab, hvor vi står sammen og sikrer hinanden tryghed i hverdagen. Og fordi vi er medlemsejet, arbejder pengene kun til fordel for medlemmerne.

Bedst i test, igen og igen
Vi gør os hver dag umage for at tilbyde dig de bedste forsikringer til prisen. Og det går godt – flere af vores forsikringer er nemlig kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. Det er et udtryk for, at du får gode dækninger og gode priser hos os. Faktisk har vi vundet Bedst i test for pris og dækning på en samlet pakke, når du har indbo-, hus-, bil- og ulykkesforsikring hos os. Og det er vi både stolte og overraskede over – for vi har hverken pakker eller samlerabat. Men det kan vores dækninger og priser altså sagtens bære.

Se alle vores kåringer

Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om noget i forbindelse med ophøret af samarbejdet med fagforeningen DM, og hvad det betyder for dine forsikringer og medlemskab, så må du endelig ringe til os på 33 48 59 00. Vi sidder klar til at hjælpe dig, også hvis du har brug for en tilbudssammenligning. Som udgangspunkt betyder ændringen dog ingenting for dig.

Kontakt os

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde dig