Privat

Erhverv

Undgå tyveri af og i bilen og andre steder

Det er noget så bittert at komme ud til din bil og opdage, at det ene vindue er smadret, der er glasskår over det hele og GPS'en er væk. Eller endnu værre, at bilen er blevet stjålet.

Publiceret 1. oktober 2021

Overvej følgende råd:

  • Husk bilnøglen, hver gang du forlader bilen – også på tankstationen eller i carporten hjemme. Bliver bilen stjålet, mens nøglen er i bilen, er der ingen dækning ved tyveri af bilen.
  • Efterlad aldrig ekstranøglen i bilen. Selvom nøglen er låst inde, er der ingen dækning ved tyveri af bilen.
  • Tænk over, hvor du opbevarer dine bilnøgler, når du ikke bruger dem. Bilnøgler kan være fristende for tyve.
  • Undgå at mærke din nøgle, så en tyv kan knytte nøglen til den adresse, hvor bilen holder.
  • Overlad ikke bilen til fremmede, fx købere, uden at sikre deres identitet. Beholder en potentiel køber bilen efter en prøvekørsel, er der ikke forsikringsdækning. Hvis en køber vil prøvekøre din bil, bør du køre med i bilen.
  • Luk og lås døre, vinduer og soltag. Det kan være et krav for at få dækket dine ting i bilen, at bilen er lukket og låst.
  • Undlad at opbevare penge, smykker og mobilt elektronisk udstyr i bilen. Det øger risikoen for tyveri og vores indboforsikring dækker ikke penge og smykker, der stjæles fra en bil. Vores indboforsikring dækker kun tyveri af elektronisk udstyr, hvis det ikke er synligt ude fra.
  • Bliver nøglen til bilen stjålet (fx ved tyveri af taske), skal du sørge for at sikre din bil mod tyveri og kontakte os hurtigst muligt for yderligere vejledning.
Læs om bilforsikringen